Følg drømmen - friheden venter

Kender du de nye regler for vinterdæk i Tyskland?

Den 01. januar indførte Tyskland nye regler for kørsel med vinterdæk. Men fortvivl ikke hvis dine vinterdæk ikke overholder de nye krav.  Der er nemlig en overgangsordning for eksisterende vinterdæk.

 

Skal du have bilen med til Tyskland skal du være opmærksom på de nye regler. Vinterdæk produceret fra 1. januar 2018 skal nemlig som noget nyt være mærket med et bjerg- og snefnugsymbol for at blive anerkendt som vinterdæk i Tyskland.

 

Hidtil har det været nok, at dækket har M+S mærket (Mud and Snow) eller et bjerg- og snefnugsymbol. Men det gælder ikke længere. Et sommerdæk kan nemlig godt være mærket med M+S uden at have vinterdæk-egenskaberne.

 

De fleste vinterdæk, der sælges i Danmark har allerede et bjerg- og snefnugsymbol, men hvis du har brug for at køre om vinteren i Tyskland, er det en god ide at se efter bjerg- og snefnugsymbolet hvor du skal købe nye vinterdæk.

 

Det er stadig lovligt at køre med helårsdæk, så længe de har bjerg- og snefnugsymbolet.

 

Overgangsordning for eksisterende dæk

Som nævnt kommer der en overgangsordning. Dæk produceret senest 31. december 2017 kan nøjes med M+S-mærket frem til udgangen af september 2024. Så har du lige investeret i nye vinter- eller helårsdæk uden bjerg- og snefnugsymbol, kan du altså fortsat køre lovligt om vinteren i Tyskland.

 

Du kan selv undersøge hvor gamle dine dæk er

Du kan se dækkets alder ved at se på dækkets DOT-mærke. Det viser, hvornår dækket er produceret. DOT-mærket er et firecifret tal, hvor de første to tal viser ugenummeret, og de sidste tal er årstallet, dækket er produceret i.

 

DOT-mærke eksempel: 0217 betyder at dækket er produceret i uge 02 i år 2017.

 

Vinterdæk er lovpligtige i Tyskland

Når det er vintervejr i Tyskland er der lovpligtigt, at have vinterdæk eller helårsdæk på bilen. Vinterdæk skal frem til 1. januar 2018 være mærket med M+S eller et bjerg- og snefnugssymbol eller begge dele. Der er ikke særskilt krav om vinterdæk på anhængere, men det anbefales.

Samarbejdspartnere

Cookies: Websitet bruger cookies for at forbedre din oplevelse, vurdere brugen af de enkelte elementer på websitet og til at støtte markedsføringen af vores services. Ved at klikke videre på websitet accepterer du websitets brug af cookies.